Hvem er Bjørn Willum?
|
Velkommen til min danske hjemmeside. Jeg håber, du synes, det er interessant at læse mine artikler. Siden 1. november 2004 har jeg været ansat som Paris-korrespondent for Berlingske Tidende, hvor jeg dækker fransk politik (herunder EU-politik), erhverv og kultur samt i et vist omfang også Afrika, især frankofont Afrika. Før det arbejdede jeg som korrespondent for Dagbladet Information fra september 2003 til juli 2004. Først under en rundrejse i Central- og Østafrika. Derefter i Bruxelles, hvor jeg primært dækkede EU- og NATO-stof, selvom jeg også lejlighedsvis dækkede udviklingspolitik og Afrika. Desuden har jeg i mange år arbejdet som freelancejournalist. Jeg har hovedsageligt skrevet om den politiske og militære udvikling i det område af Afrika, som kaldes De Store Søers Region, herunder primært Rwanda, Uganda og Den Demokratiske Republik Congo. Jeg har studeret dette område og især det internationale samfunds rolle i de forskellige konflikter siden 1996. Som det fremgår af oversigten til venstre, har jeg dog også en speciel interesse i visse tekniske emner, såsom optiske satellitter. Jeg har en kandidatgrad i Statskundskab fra Københavns Universitet. Min bacheloropgave omhandlede det daværende overhoved for FN's Department of Peacekeeping Operations, Kofi Annan, og den daværende Generalsekretær for FN, Boutros Boutros-Ghali og deres rolle i tilsløringen af planer for folkemordet i Rwanda i 1994. En forkortet udgave af denne opgave blev udgivet i International Peacekeeping i efterårsudgaven 1999 og havde titlen "Legitimizing Inaction towards Genocide in Rwanda - a matter of misperception?" Desuden har jeg en master i War Studies fra Kings College London, hvor jeg blandt andet studerede strategi, guerillakrig, efterretning, informationskrigsførelse og våbenspredning. Min afhandling fra Kings College London, "Monitoring of Human Rights Abuses with Satellite Imagery: Myth or Reality?", omhandlede, hvorvidt optiske satellitter kan være nyttige for menneskerettighedsorganisationer eller andre internationale organisationer, som monitorerer massive overtrædelser af menneskerettigheder. Jeg afsluttede mit speciale ved Statskundskab på Københavns Universitet i oktober 2001. Emnet for mit speciale var, hvordan - hvis overhovedet - den internationale udviklingsbistand til Rwanda hjælper den rwandiske krigsførelse i Den Demokratiske Republik Congo. Specialet er skrevet på engelsk og kan findes på den engelske del af min hjemmeside. Du er meget velkommen til at emaile mig på
|